Amagerlystfiskeren |
Forside | Årets Arrangementer | Afholdte Arrangementer | Rekorder | Sponsorer | Vedtægter |
2008 Øresundstur med M/S Kastrup II 23. februar
Aflyst på grund af dårligt vejr.
23-26.September - Kystur til Korsør Endnu en gang tog vi en tur til Korsør hvor Gunnar
åbnede op for sit dejlige sommerhus. Desværre for fiskeriet stod vinden
med 20 m/s ind fra Storebælt, så det var ikke de bedste betingelser der
var for os. Benny Johansen fandt dog lidt læ og kunne efter ganske kort
tid, lande en lille blank havørred på ca. 35 cm. Et par af de andre tog
ud til molen og prøvede at overliste et par flade med skalrejer.
Desværre for dem, var det heller ikke så let - det blev kun til en
enkelt lille skrubbe som hurtigt røg ud i det vindblæste farvamd igen. Der var 4 stykker som tog en tur til Tude Å på et
privatstykke for, at se om der skulle var nogle fisk der. Her kunne Erik
efter en lille halvtime lande en flot havørred på 2,7kg og 63cm, hvilket
er nu personlig rekord. Derudover mistede Dennis en flot fisk der bare
ikke ville op og havde et par gode hug.Bent Pihl fik en lille blank
havørred som var lige under målet.
Mörrum 26.
september Som sædvanligt på denne årets sidste tur til Mörrum,
var det en pragtfuld morgen 4 mand fra AL drog af sted til det svenske.
Oluf, Mogens, Dennis og Benny J. Vel ankommet til Mörrum ved ottetiden, var det ind og
hente fiskekort, ned til pool 4 for at spise morgenmad. Solen skinnede
fra en skyfri himmel og ikke en vind rørte sig. Allerede mens vi spiste
morgenmaden var de første laks og havørreder oppe for at hilse på os. De første par timer blev tilbragt ved pool 2, 3 og 4.
Oluf, Dennis og jeg selv med spindestangen, mens Mogens kun havde
medbragt sin 2-hånds fluestang og derfor piskede vandet i pool 4 tyndt.
Desværre fangede vi ingen fisk, men hold da fast hvor var der mange der
sprang. For en gangs skyld havde vi ikke taget madpakker med, men spiste
på den restaurant, der ligger ved Kronlaxhuset. Dagens ret med drikkevare (vand og sodavand),
salatbord samt kaffe og småkager kostede kun kr. 84,- Og så er det endda
svenske kroner. Eftermiddagen blev, som vi plejer, tilbragt ved pool 13,
14, 15 og 16. Da vi ankom til Pumpehuset, stod der en dansker med
ordentlig fleks på klingen. Det var en kæmpe stor havørred, ca. 10 kg,
han havde på. Desværre for ham, var den taget i rygfinnen og skulle
derfor udsættes igen, da alle fisk, der ikke er taget foran for gællerne
skal genudsættes. Det kommenterede vi selvfølgelig højlydt, og han så
ikke ud til at være helt tilfreds med vi ankom!!! Nå, men ud kom den i hvert fald. Hele eftermiddagen
blev Mörrums åen fisket tyndt, desværre uden fangst. Efterhånden faldt
modet og vi mødtes ved Pumpehuset, for at drikke en enkelt øl og så
måske begynde at pakke sammen. Mens Dennis og jeg sidder på bænken, er
der 3 fisk der springer lige ud for os. Jeg må lige prøve at kaste til
dem. På med en orangefarvet wobler, 3 kast og der var fisk. Pludselig
kom der liv i mine 3 fiskekollegaer. Jeg spurgte Mogens, om ikke han
kunne nette den for mig. Men da Mogens jo havde en cola i den ene hånd,
nettet i den anden og så skulle ryge samtidigt, så overtog Dennis
heldigvis nette. Og op fik vi en flot lille blank havørred med en fin
lille ”krog”, 65 cm. og 3,3 kg. Nu kan det godt være der kom gang
i fiskeriet igen. Alle havde pludselig fået blod på tanden. ”Jeg kan
mærke, vi får én mere” sagde Dennis. Og ganske rigtigt. ½ time efter fik jeg hug på den
orangefarvede wobler igen. Den føltes rigtig stor!!!!!! Efter kort tid kunne jeg se, at det nu slet ikke var
en stor havørred, men én der desværre var taget i ryggen. Da jeg langt
om længe fik den ind, var det en fin lille han, i helt sort gydedragt.
Lidt mindre end den første jeg havde fanget. Efter nænsomt at have fået
krogen ud af gabet, fik den sin frihed igen, så den kunne videreføre
slægten af Mörrums havørreder. Amager Lystfiskerens tradition med at fange mindst én
laks/ørred på turene til Mörrum holdt også denne gang.
Mörrum 16.
september Vi mødte 17 mand i klubhuset denne morgen til dejlig
morgenmad, inden det var ind i bussen og af sted til ABU’s fabrik og
museum. Efter rundvisningen her, var der frokost i restauranten ved
Mörrums Kronfiske og herefter af sted til ABU’s fiskehytte ved Mörrum.
Her blev der fisket efter alle kunstens regler, men heldet tilsmilede
kun Preben, der fik en lille havørred med hjem. Ikke fordi der manglede
fisk i åen, for der blev set rigtig mange, men de har nok ikke været
sultne nok.
Ørsted
Ørredvand 5.-6. september Endnu en gang blev vejen slået et smut forbi Ørsted
Ørredvand. Turen som efterhånden er blevet en rigtig
klubtradition startede Fredag morgen hvor vi alle mødte op ved søen.
Bent Pihl havde, som i de foregående år, lejet de to søbredhytter så vi
bogstavlig talt kunne fiske fra terrasen. Der udover var han "nødt til" at leje en af de andre
hytter fordi turen er blevet så populær, at der simpelt hen ikke er
plads til alle i de to andre. Efter vi havde fået sat vores medbragte telt op
mellem de to søhytter og indtaget lidt morgenmad, blev stængerne rigget
til og der skulle ikke gå lang til før end den første fik kom på land.
Der blev fanget godt med fik på turen og selvom størrelserne ikke kunne
true vores klubrekord, så var der vist ingen der kunne brokke sig over
manglende fisk.
Simested Å
17.-24. maj Årets Simested tur med en afstikker til Karup å, var
igen i år en succes for det gode kammeratskab. Fiskeriet var dog knapt
så godt, hvilket desværre har været tilfældet de seneste år. Der blev
ikke fanget noget af størrelse i åen og for første gange i mange år,
blev der heller ikke i Karup Å fanget noget videre. Dog kan vi glæde os
over, den gode stemning som der er altid er på denne tur. Derfor er vi
da heller ikke i tvivl om, at næste års tur bliver en succes. I 2009
bliver turen til Simested Å afholdt allerede i uge 20 - så skynd jer at
komme ned i klubben og meld jer til - der er begrænsede pladser.
Kysttur til
Korsør/Storebælt 11.-13. april Fredag d.11.April tog en flok friske lystfiskere
afsted til Korsør, hvor Gunnar havde sørget for indkvartering i hans
eget sommerhus samt to andre som han havde fået lov at låne af et par
naboer. Vel ankommet, blev den første fiskefeber stillet, ved at gå de
kun 150 meter ned til vandet. selvom der blev kæmpet hårdt for det, blev
det desværre ikke til andet end en god gang frisk luft. Tilbage i huset
blev der disket op med det helt store kolde bord. Der var alt hvad hjertet kunn begære og det er
sikkert, at det ikke var nogle der gik sulten i seng. Om Lørdagen havde Gunnar arrangeret, at vi kunne
komme ned og fiske på et privat stykke af Tude Å så det var med stor
spænding, at vi begav os ned med åen i håb om at få fat på en af de
store havørreder der er i den. Desværre blev det ikke til det helt store
fiskeeldorado, for den eneste der fik fisk var Erik som der til gengæld
også tog sig af retterne. 4 Havørreder blev det til, to under målet som to
over, med den største på 53 cm. Der udover blev det også til en blot
Rimte på ca. 1kg. Søndag var det tid til endnu en gang at få lokket en
af kystens sølvtøj i tale, men endnu en gang blev det ved drømmen,
tilgengæld blev der fanget godt med fladfisk fra molen.
Mørrum på
Præmieredagen 28. marts Tidligt fredag morgen den 28. marts, drog vi 4 mand af sted til premiere fiskeriet i Mörrum. Bent, Dennis og Benny J havde fået fiskekort. Mogens tog med som ”mentor” og for at give gode råd. Erik skulle også have været med, men måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik. Vel ankommet til Mörrum kl. 0800, var det ind og hente fiskekort. Bent skulle fiske i pool 25-30 om formiddagen og pool 2 om eftermiddagen. Dennis fiskede pool 17-18 om formiddagen og 14 om eftermiddagen. Jeg selv var så ”heldig” at have pool 14 om formiddagen, desværre blev det på vest siden af åen og ikke ved pumpehuset, som jeg havde håbet. Eftermiddagen fiskede jeg pool 17-18. Præcis kl. 0900
lød kanonskuddet og så var fiskeriet i gang. Jeg havde fin udsigt til
pumpehuset og her var der straks gevinst. En svensker fik en flot
havørred. Den fik et ordentligt gok og så var den hjemme. 5 minutter
senere havde han bid igen. Denne gang en mindre havørred, men den røg
også på land, så nu havde han brugt sin ”dagskvote”, da man jo kun må
hjemtage 2 fisk. Uheldigt for ham, stod der en kontrollør lige ved siden
af, for 10 minutter senere havde han bid igen. Endnu en lille havørred
som straks fik friheden igen. Og for det ikke skal være løgn, så gik der
kun 5 minutter mere, før han havde bid igen-igen. Denne gang en rigtig
flot fisk. Tænk sig - inden for 20 minutter havde han fanget 4 flotte
fisk, alle taget på en lille orange wobler. Nå, men
kontrolløren skulle videre, og efter han var væk, fangede svenskeren
endnu 2 fisk, hvoraf han tog den ene med!!!! Nå, men det skal
jo ikke kun handle om hvad de andre fangede. Dennis havde om
formiddagen en nedfaldsfisk på land, men som den reelle fisker han er,
så blev den selvfølgelig sat ud igen. Bent havde flere hug, hvoraf den
ene var en stor laks, som desværre faldt af. Jeg selv mærkede ikke det
mindste.Om eftermiddagen gik det straks bedre for Als dygtige
lystfiskere. Dennis havde 3 fisk på land i pool 14 og de 2 med hjem.
Største fisk på 3,3 kg og 69 cm. Bent havde 3 fisk på land i pool 2 og
tog den ene med hjem, 1,9 kg og 57 cm. Alt i alt en
rigtig god dag. AL havde 3 fiskere med til premieren og med 7 fisk må
det sige at være rigtig flot. Ved premieredagen
i Mörrum blev der fanget over 300 fisk, med den største på ca. 7,5 kg. |
|
Amagerlystfiskeren, Amager Strandvej 413, DK-2770 Kastrup | = | Telefon: 2618 8252 | = | Email: | amagerlystfiskeren@hotmail.com |